7 tips til at forlænge levetiden på dit badetøj

Oprettet d.

7 tips til at forlænge levetiden på dit badetøj

 

7 tips til at forlænge levetiden på dit badetøj

Det er svært at finde det perfekte badetøj og badetøj i lækker kvalitet med god pasform er heller ikke helt billigt. Så når du endelig har fundet det, vil du også gerne have det til at holde så længe som muligt. Men saltvand, klor og solcreme er hårdt for badetøjet. Derfor giver vi dig her vores bedste tips til hvordan du passer godt på dit dyrebare badetøj.

 

Skyl ASAP
Du skal skylle badetøjet selv efter solbadning. Sved, solcreme og olier kan gøre skade hvis det sidder for længe i fibrene. Skyl også straks efter at have været i poolen eller havet. Et godt trick er at tage badetøjet med under bruseren. Mange steder er der opstillet en bruser, hvor man efter badning kan tage sig en skyller.
 
Vask
Håndvask er den optimale måde at vaske dit badetøj på. Udfordringen med maskinvask er, at det er voldsomt for alle de delikate dele som polstring, bånd osv. Alt denne bevægelse kan beskadige de delikate materialer og dermed pasformen. Hvis du insisterer på at vaske i maskinen, så brug en vaskepose og vask på håndvaskeprogram ved lav temperatur.
 
Sæbe 
Brug aldrig almindeligt vaskepulver men derimod sæbe der er beregnet til sarte tekstiler. Sørg for at du får skyllet alt sæben godt ud, rester af sæbe kan tære på fibrene. Brug aldrig blege og skyllemiddel.
 
Tørring
Modstå trangen til at vride hver eneste dråbe vand ud af dit badetøj. At gøre det kan beskadige fibrene, og efterlade dit badetøj med en forkert pasform. Undgå at hænge badetøjet i båndende der kan strække det ud. I stedet lægger du badetøjet ud på et håndklæde, ruller håndklædet op og klemmer forsigtigt, derefter lægger du dit badetøj ud for at tørre. Undgå at tørre det i direkte sol, som kan få det til at falme i farven. Sørg for at badetøjet er helt tørt før du folder det sammen.
Badetøj må aldrig tørres i en tørretumbler.
 
Lad dit badetøj hvile
Badetøj er lavet i et elastisk materiale, der gør at når badetøjet har været udstrakt trækker sig tilbage i sin oprindelige form. Derfor har dit badetøj godt af en dags hvile imellem brug. Hvis du er på ferie eller i badetøjet ofte, er det vigtigt at have mere end et sæt at skifte imellem. På den måde får badetøjet tid til at hoppe tilbage til sin oprindelige form, og det giver dig samtidig god tid til at få det vasket og tørret helt. 
 
Skift badetøj
Det er ikke rart at gå rundt i fugtigt badetøj. Det er både ubekvemt og kan forårsage f.eks. svamp eller blærebetændelse. Medbring et eller flere ekstra sæt, så du igennem dagen har noget tørt at skifte til.
 
Sid på et håndklæde
Når du sidder ved ​poolen, på stranden eller på en hvilken som helst anden hård og rug overflade, så sid på et håndklæde. Mange overflader kan hænge i og rive i dit fine badetøj. Du kan også benytte en sarong og binde om livet når du går rundt, så skal du ikke tænke på, hvor du sidder.

Viola Sky ønsker dig en helt vidunderlig sommer.

 💝🛍🥇

Ps. Vidste du at Viola Skys badetøj er lavet af specialfremstillede materialer i Frankrig og syet i Europa.

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar