Hvornår har du sidst følt dig hot?

Oprettet d.

Hvornår har du sidst følt dig hot?


Måske tænker du at lingeri slet ikke er noget for dig, fordi du er bange for at din fysik ikke yder det retfærdighed.
Måske tænker du at din figur slet ikke passer til lingeri og at du derfor ikke har mod på at bevæge dig ud i at prøve nogen af de fine blonde sager. 
Måske tænker du at lingeri kun er for tynde unge kvinder, og hvis man falder lidt uden for normen går det nok ikke.
Men heldigvis fås lingeri i alle størrelser, faconer og farver.
I mit daglige virke og som lingeri elsker og designer vover jeg den påstand at der findes lingeri, der kan få en hver kvinde til at føle sig både smuk og hot.

Selvfølgelig er det altid vigtigt du har den rigtige størrelse på!
Det kan ikke understreges nok, at god pasform på dit undertøj, udgør hele grundlaget for om dit tøj sidder godt.
Men når det er på plads, er en lige så vigtigt faktorer for om du ser lækker ud den følelse som undertøjet giver dig.
Når du nu har fået iført dig de fine sager, så prøv at flytte øjnene fra spejlet og fokusere på hvordan du føler dig tilpas. For kan du lide at have det på, vil det automatisk også give dig mere selvtillid og du vil naturligt komme til at bevæge dig mere frit og selvsikkert.

Er du usikker på hvad du skal vælge? 
Så er sort lingeri et godt sted at begynde
Sort er helt sikkert den mest sensuelle og forførende farve og det er uanset om du er 25 eller 65 år, er helt flad eller har former. Det gør jo heller ikke noget at sort ikke er en sart farve og den er let at holde pæn længe. Faktisk ligger sort i top 3 over den mest solgte lingeri farve. 

I de første Viola Sky kollektioner, var sort aldrig en del af farvevalget. Det var en farve jeg syntes der var så mange andre, der lavede, så det var der ingen grund til at jeg også gjorde. Men på trods af at jeg elsker farver, må jeg nu alligevel overgive mig til alle de vidunderlige ting farven sort kan gøre for dig og i dag er der altid et element af sort med i kollektionerne.

 

"Women think of all colors exept the absence of colors. I have said that black has it all"
Coco Chanel


Jeg giver dig hermed Miss Toulouse en ny sort serie fra mig til dig i A-F skål.

 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar